Den Perfekte Julefrokost 2023

·

julefrokost
Indhold

    Julefrokosten er for de fleste på top 3-listen over årets fester! Det er måske også forståeligt, når man svømmer i brun sovs, bider ned i de knasende flæsesvær og skåler i den ene bitre snaps efter den anden.

    Hos Nuento hjælper vi dig med at planlægge den perfekte julefrokost til vennerne, familien eller kollegaerne!

    Start i god tid

    Julen er måske nok hjerternes tid, men mange nikker også genkendende til, at julen er den travleste tid på året! Vær derfor ude i god tid både med planlægningen og med invitationerne.

    Manges julefrokoster ligger allerede i november og strækker sig faktisk helt over i januar. Du kan derfor med fordel skynde dig bede gæsterne sætte kryds i kalenderen, så du ikke risikerer kun at skulle skåle med dig selv.

    De mange julefrokoster betyder også at restauranterne og catering-leverandørerne har travlt. Så hvis du skal have julemenu ud af huset, er det også en rigtig god idé at bestille maden i god tid, inden alle melder udsolgt.

    Et sjovt tiltag til julefrokosten kan være at få en foodtruck eller mobil kaffebar ud til julefrokosten. Du kan f.eks. booke en lille foodtruck til at komme og lave brændte mandler – så er du sikker på den helt rigtige julestemning!

    Du kan også finde mange lækre julemenuer på Nuento, hvor du kan få alt fra klassisk julebuffet til de mere utraditionelle julemenuer.

    Sjovt skal det være!

    Julefrokoster skal bare være fulde af sjov og løjer – og den klarer man jo bedst med god underholdning! Så her kommer vores bedste bud på gode lege til julefrokosten.

    Pakkespil

    Pakkespil er en sikker vinder til en hver julefrokost og får det vildeste konkurrencegen frem i selv den roligste i selskabet.

    Bed alle gæster tage en pakke med til festen, som I kan rafle om. Det er en god idé, at sætte et cirkabeløb på gavens værdi, så der er forventningsafstemt.

    Regler

    • Læg pakkerne midt på bordet
    • Nu rafles der! Du må slå én gang før terningerne sendes videre. Slår du en 6’er må du tage en pakke fra bordet.
    • Når alle pakker er fordelt ud, sætter én i selskabet en timer. Tiden holdes hemmelig for resten af selskabet.
    • Nu rafles der igen! Slår du en 6’er må du nu stjæle en andens gave.
    • Når tiden løber ud, må du pakke dine gaver ud.
    Julefrokost 2022

    Gæt julesangen

    En anden god leg til julefrokosten går ud på at gætte en julesang. Det er oftest endnu sjovere når de første snaps er røget indenbors.

    Du kan både lege, hvor du afspiller et stykke af sangen, læser en linje op, oversætter noget af teksten til dansk eller engelsk, spille den baglæns eller finde på din helt egen måde.

    Det giver tit en god stemning at dele folk op i hold, så det rigtigt bringer det indre konkurrencemenneske frem i hver enkelt på holdet.

    Du får lige et par klassiske julesange her, som du kan bruge til legen:

    • Last Christmas
    • Jul På Vesterbro
    • Feliz Navidad
    • Driving Home for Christmas
    • Jul-Det’Cool
    • Santa Tell Me

    Seddel under tallerken

    Den sidste omgang underholdning, vi lige vil fremhæve, er faktisk noget, der kan underholde det meste af aftenen. Nemlig at lægge sedler under tallerkenen ved alle. Altså én seddel per person.

    Denne leg er oftest sjovest, hvis der ikke er faste pladser og folk tilfældigt vælger plads. Under hver tallerken ligger der så en opgave eller udfordring, som folk skal gøre.

    Seddel under tallerken opgaver kan være

    • Slå på glasset, når nogle siger “nisse”
    • Skål 5 gange med den person, der sidder længst væk fra dig
    • Syng “På loftet sidder nissen”, når der skåles
    • Kravl under bordet, når nogen spørger om din jul
    • Fortæl om din kærlighed til risengrød, når i spiser dessert

    Vores Julefrokost 2023-playlist

    Vi har lavet en playlist til julefrokoster i 2023. Listen starter blidt ud, så den passer til spisning, længere nede bliver den vildere og klar til dansegulvet.

    Hav en fantastisk julefrokost med god mad, snaps og sjov underholdning! 🎄❄️