6 Idéer til en Uhyggelig Halloweenfest

·

,
Halloweenfest
Indhold

    Hvem elsker ikke en god halloweenfest? Find din bedste udklædning frem og gør dig klar til årets mest uhyggelige fest!

    Vi har fundet 6 gode idéer frem til at planlægge den ultimative halloweenfest – alt fra drinks og mad til sange og børnevenlig halloween.

    Og står du lige og mangler et overblik over, hvad du skal huske, når du skal holde en fest, så find en huskeliste her.

    Pynt er Alfa og Omega

    Ingen god halloweenfest uden pynt! Pynt til denne fest er altså bare vigtig for at skabe den helt rigtige halloweenstemning. Heldigvis findes der meget forskelligt pynt, der er designet specifikt til formålet. Du kan få alt fra skeletter og øjne til edderkoppespind og blod.

    Man kan næsten aldrig få for meget halloweenpynt – og er du smart, kan du genbruge udsmykningen igen år efter år!

    Vores go-to pynt:

    • Orange og sorte heliumballoner
    • Spindelvæv
    • Hængende skeletter
    • Sorte stearinlys
    • Bord-edderkopper
    • Ekstra: Røgmaskine!

    Balloner, spindelvæv, stearinlys og edderkopper kan du få til rigtig billige penge og dermed allerede skabe en uhyggelig halloweenstemning.

    Ved at investere i skelletter og røgmaskine har du også udsmykning, der kan genbruges næste år, men så skal du være klar med et lidt større budget.

    Lej et festlokale, forsamlingshus eller selskabslokale til festen, så der er god plads til alle gæster!

    Pynt til halloweenfesten

    Mad til Halloweenfesten

    Har du inviteret gæster til middag, og synes du godt maden må være i festens ånd? Så læs med her.

    En klassiker til forret er græskarsuppe! Her er det ekstra lækkert med lidt bacondrys, æblestykker og græskarkerner.

    Til hovedret kan du lave lækre tortilla-wraps til dine gæster, men i stedet for de klassiske wraps kan du lave grønne wraps f.eks. ved at bruge spinat eller grøn frugtfarve.

    Du kan også lave en god burger med alt det klassiske fyld. Her tilføjer du bare noget blækspruttefarve til burgerbollerne for at få dem helt sorte!

    Til dessert kan du med fordel lave små muffins med orange frugtfarve og pynte kagerne med edderkoppespind af chokolade eller glasur.

    Du kan også dyppe jordbær i hvid chokolade og lave små øjne og munde på dem, så de ligner små spøgelser.

    Hvis du ikke gider selv at lave mad, kan du bestille mad til halloweenfesten på Nuento.

    Drinks, Drinks og Flere Drinks

    Den mest oplagte drink til halloweenfesten er selvfølgelig en “Bloody Mary”. Det er dog langt de færreste, der er til den unikke drink med tomatjuice og tabasco. Derfor har vi fundet et par andre alternativer til din fest.

    Drinken “Black Widow” vil du nok have større succes med at servere for dine gæster. Den indeholder bl.a. gin, brombær, citronsaft og danskvand.

    En anden populær halloween-drink er Tiki-cocktailen “Zombie”. Cocktailen der bl.a. er lavet med ananasjuice og appelsinjuice er farverig og sød. Og som så mange andre Tiki-cocktails er alkoholen i “Zombie” selvfølgelig rom.

    Den næste drink, “Vampire’s kiss”, er gyselig rød og serveres ofte i et martiniglas. Den flotte farve kommer fra tranebærjuicen og grenadine. Og hvis du går all-in kunne du jo tilføje noget tøris.

    En Gyselig God Playliste

    En god halloweenfest skal selvfølgelig også have en festlig playliste i festens ånd! Spotify har gjort det nemt og har samlet et par af de helt gode halloweensange på playlisten “Halloween Party”.

    Playlisten tager næsten 4 timer og har sange som Thriller, Highway To Hell, Ghostbusters, Toxic, Sweet but Psycho og The Monster på playlisten!

    Så det er sådan set bare at trykke play og starte festen.

    Temafester Vinder Ind

    Selvom “halloween” i sig selv er et tema, er der altså også flere og flere, der har et specifikt tema til selve halloweenfesten.

    Temaerne kan være mange og variere meget afhængig af hvor fastlåst temaet skal være. Her kommer et par gode idéer til temaer til halloweenfester.

    • Strager Things
    • Superskurke (eller superhelte)
    • Harry Potter
    • Maskebal
    • Pirater
    • Engle og djævle
    • Neon/selvlysende
    • Bad costumes

    Hvis du ikke vil bruge en masse penge på et nyt halloweenkostume, kan du lave det selv.

    Børnenes Halloweenfest

    En halloweenfest er også altid et hit blandt de mindste! Der er mange sjove aktiviteter, der kan underholde børnene og sjove initiativer, der kun gør festen sjovere for de små.

    Er børnene gamle nok, ville et oplagt valg være at kaste sig over at skære græskar. Alternativt kan I også male græskar, hvis børnene ikke er gamle nok til at arbejde med en kniv (eller hvis du bare synes det sviner for meget).

    Du kan også lave en slikbar med uhyggeligt slik. F.eks. kan du købe dødningehoved-slik, orme, vampyrer (flagermuse) og skolekridt (ligner knogler).

    En sjov leg til børnenes halloweenfest er Frankensteins Laboratorium. Legen går ud på at børnene skal mærke sætte hånden ned i et glas, kasse eller andet og mærke på en skjult genstand og gætte, hvad genstanden er. Idéer til ting, som børnene skal mærke kan være en rengøringshandske fyldt op med mel eller vand, slim eller kogt spaghetti.